Et spædbarn kan få et chok, hvis det udsættes for en voldsom begivenhed. Man regner som oftest med, at et lille barn ikke husker noget, det forstår ingenting, det skal bare have ro, så skal det nok gå. At traumer påvirker større børn og voksne ved vi godt, men at traumer påvirker spædbørn, har vi ikke været opmærksomme på, og det er der måske gode grunde til. Dels er spædbørneforskningen ret ny, dels har voksne modstand mod at forestille sig, at småbørn oplever belastende hændelser og udsættes for psykisk lidelse.
Man ved, at et nyfødt barn kan registrere og opfatte trusler og fare mod dets eksistens, og det kan let skabe kaos inde i barnet. Det lille barn kan pga uudviklet psykisk struktur være meget sårbart, og har af samme grund god mulighed for psykisk reparation. Et traume kan læges ved at møde barnet med respekt, følsomhed og empati og ved at sætte ord på barnets historie og give barnet håb. Skader kan forebygges, når traumet ikke får mulighed for at sætte sig fast i barnet
Om det er ordene, barnet forstår, eller om det er stemningen, der vækker genklang i barnet, vides ikke. Det nytter ikke noget at sige en masse overfladiske ord. Det skal være de rigtige ord. Det skal være et møde med en ægte opmærksomhed på, hvad der er sket. Så kan man skabe nogle rammer, så barnet kan orientere sig. Ellers kan det ikke finde rundt i sine kaotiske følelser. Alt usagt binder energi. Det hjælper at få sat ord på. Barnet oplever at blive set og forstået og kan falde til ro. Kroppen husker, så ved at blive set, og der bliver sat ord på det, der er sket, kommer der system i kaoset, og kaoset er ikke længere et lukket system, men en identificeret del af livet.
Et spædbarn kan få et chok, hvis det udsættes for en voldsom begivenhed. Man regner bare med, at sådan et lille barn ikke husker noget, det forstår ingenting, det skal bare have ro, så skal det nok gå. Et lille barn har endnu ikke udviklet en jeg-følelse og mangler derfor de forsvarsværker, et større barn har bygget op. Derfor kan der nemt blive kaos inde i så lille et barn. Om det er ordene, barnet forstår eller om det er stemningen, der vækker genklang i barnet, vides ikke. Det nytter ikke noget at sige en masse overfladiske ord. Det skal være de rigtige ord. Det skal være et møde med en ægte opmærksomhed på, hvad der er sket. Så kan man skabe nogle rammer, så barnet kan orientere sig. Ellers kan det ikke finde rundt i sine kaotiske følelser. Alt usagt binder energi. Det hjælper at få sat ord på. Barnet oplever at blive set og forstået og kan falde til ro. Kroppen husker, så ved at blive set, og der bliver sat ord på det, der er sket, kommer der system i kaoset, og kaoset er ikke længere et lukket system, men en identificeret del af livet. Man kan ikke skade barnet, hvis man i en omsorgsfuld atmosfære sætter ord på det, der er sket.
Man ved, at et nyfødt barn kan registrere og opfatte trusler og fare mod dets eksistens.
En fransk børnelæge og psykiater Caroline Eliacheff, som er en af ophavskvinderne til spædbarnsterapi, siger: “Spædbørn forstår mere, end vi tror. De fornemmer, hvad der sker i deres omgivelser. Allerede straks efter fødslen kan det lille barn kommunikere. Det bruger sin stemme og sin krop, og det lytter til, hvad der foregår i dets nærhed.
Jeg taler ganske almindeligt med børnene (små børn der har været udsat for traumer eller lidelser), og jeg ved, de forstår mig. De opfatter naturligvis ikke alle ordene, men de forstår meningen. Og jeg fortæller sandheden… der er ingen grund til at beskytte børn ved at lægge låg på de oplevelser, de har haft, og som stadig bevæger sig i deres underbevidsthed. De kan først gå videre med deres liv, når jeg har været deres lidelser igennem med dem.”
Læs hvordan vi arbejder med spædbarnsterapi hos Familiecentret Pyramiden.
